Kort (geografi) - Rovaniemi

Rovaniemi
Rovaniemi er den administrative hovedby og handelscentrum i Finlands nordligste provins, Lapland. Den ligger tæt på polarcirklen og mellem bakkerne ved Ounasvaara og Korkalovaara, der hvor Kemijoki floden og dens biflod Ounasjoki floden mødes. Kommunen med byen Rovaniemi på 74,92 km2 landareal og det omgivende landsogn/sognekommune (22.181 indbyggere 31. december 2005;7.915,51 (heraf landareal 7.506,45;vandareal 409,06) km2) blev slået sammen den 1. januar 2006. Den nye kommune har et areal på 8.016 km², heraf landareal 7.581,97, og en befolkning på 64.194 indbyggere (31. december 2021), hvilker giver en befolkningstæthed på 8,47 per km2 landareal. En meget stor del af kommunens areal er dækket af skov.

Navnet Rovaniemi har ofte været anset for at være af samisk oprindelse, da "roavve" på samisk betyder en skovklædt bakkekam eller bakke eller stedet for en gammel skovbrand. I dialekterne i Sydlapland betegner "rova" en stendynge, en klippe eller en gruppe klipper i et flodstykke med strømhvirvler eller endda fyret i en sauna. "Niemi" er finsk for et næs eller en odde.

Der har formentlig været en kontinuert beboelse i Rovaniemi området siden stenalderen. Periodiske rydninger af nyt land til landbrug og svedjebrug begyndte omkring 750-530 f.v.t. Fund fra området tyder på at et stigende antal rejsende fra Karelen mod øst, Häme mod syd og den arktiske kyst mod nord må været kommet der fra år 500 og senere. Det samiske folk menes at være Laplands egne oprindelige indbyggere.

Udnyttelsen af Laplands råstoffer i det 19. århundrede fik Rovaniemi til at vokse. Store træfældningsområder og guldfeber tiltrak tusinder af mennesker til Lapland. Efterhånden som udnyttelsen af de naturskabte ressourcer voksede, blev Rovaniemi det økonomiske centrum i provinsen Lapland.

Under Laplandskrigen i 2. Verdenskrig blev omkring 90% af byen ødelagt i slaget om Rovaniemi af tyske tropper. Genopbygningen af byen begyndte i 1946. Både byplanen og adskillige offentlige og private bygninger er tegnet af den finske arkitekt Alvar Aalto. Et eksempel på hans arkitektur er det administrative og kulturelle center, som indeholder rådhuset, byens teater, musik og kongreshal og landsbiblioteket.

 
Kort (geografi) - Rovaniemi
Land - Finland
Finlands flag
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa. Det grænser op til Sverige i nordvest, Norge i nord, og Rusland i øst. Syd for Finland, på den anden side af Finske Bugt, ligger Estland. Som et nordisk land tilhører Finland den geografiske region Fennoskandinavien, der foruden Finland også består af Skandinavien (Danmark, Norge og Sverige). Af Finlands 5,54 millioner indbyggere (2020) bor størstedelen i den sydlige del af landet. 88,7 % af befolkningen er etniske finner, som taler det uralske sprog finsk, der ikke er beslægtet med de skandinaviske sprog. Landets anden hovedgruppe er finlandssvenskerne, som taler svensk (5,3 %). Finland er med sine 338.445 kvadratkilometer det ottendestørste land i Europa og det tyndest befolkede land i EU (18 indbyggere pr. kvadratkilometer). Landet er en parlamentarisk republik bestående af 293 fastlandskommuner (primo 2021) samt én selvstyrende region, Ålandsøerne med 16 kommuner. I hovedstaden Helsinki bor omkring 650.000 mennesker, mens der i Hovedstadregionen bor cirka 1,4 millioner mennesker, som samlet står for en tredjedel af landets BNP.

Der har boet mennesker i Finland, siden isen trak sig tilbage for cirka 11.000 år siden. De første indbyggere var jægere og samlere, som brugte stenredskaber, der deler karakteristika med værktøj fundet i Estland, Rusland og Norge. Lertøj gjorde sit indtog i 5.200 f.Kr, da den kamkeramiske kultur kom til det finske område. Landbruget blev sandsynligvis først indført, da enkeltgravskulturen kom til det sydlige Finlands kystområder for omkring 5.000 år siden. I bronze- og jernalderen handlede man aktivt med andre fennoskandinaviske såvel som baltiske kulturer. Ved udgangen af jernalderen bestod det nuværende Finland af tre kulturelle områder: Det egentlige Finland, Tavastland og Karelen.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
FI Finsk (Finnish language)
SV Svensk (Swedish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Norge 
  •  Rusland 
  •  Sverige 
Subnational enhed
By, Landsby,...
Airport